Rejsehistorier og andet godt fra havet

Skrevet af: Jan WalterEt juleeventyr
Et juleeventyr

Det hele startede dengang hvor Egon´s far Verner var julemand i den lokale Brugsforening.

 

For Jer der ikke kender Verner… Ja! Så er det ham, hvis første kone (Ella) skred med cykelsmedens søn Benny. – Hvad der fik hende til det? Jaaaa?? Selvom Verner absolut ikke var den skarpeste kniv i skuffen, forbliver det en gåde….

Nå!  Men I øvrigt var det Benny der blev kaldt ”Godsejeren”.  – Ikke fordi familiens jordiske besiddelser var af en størrelse der berettigede til titlen…

Næææ Nej! – Skroget fik alene navnet fordi han havde så meget jord i hovedet, at det måtte svare til agerjorden på et mellemsvært gods.  

 Nå!  Nok om Benny – eller? – Måske ikke helt? – der var jo lige det med Ella………..

 

Da de skulle giftes (altså Benny og Ella) Ja! Så blev der en helvedes ballade til bryllupsfesten.

Det startede med At Carlo´s mor (Du ved hende med kraniefinner på størrelse med en elefants) – Ja! Hun havde altså valgt denne aften til at fortælle Cykelsmeden, at hans vanartede søn var dum som en skovl. 

Cykelsmeden blev selvfølgelig skide sur og Carlo´s mor fik sådan en på skrinet så hun sejlede igennem lokalet – ud igennem døren – ud på vejen – og bragede ind i Ronni´s far´s nye bil – Hold kæft hvor blev han sur – altså Ronni´s Far – Han lignede en overmoden tomat i hovedet da han så skaderne på bilen – Med 120 km i timen for han hen til bilen – Hev fat i Carlo´s mors kraniefinner og svingede hende rundt i verden – Da han slap hende røg hun med raketfart over på køleren af Karen K. mor´s bil.

Ikke at den var noget særligt før uheldet – men bagefter lignede den en blanding af en krøllet serviet og en af Robert Jakobsens tidlige skulpturer..

Ronni´s far skreg af grin –  Meeennn! Det skulle han aldrig have gjort…….

Karen K´s mor var nemlig gammel fodboldspiller og hun sendte en perfekt tåhyler lige op i bollerne på Ronni`s far…

 

Ronni´s far røg så gevaldigt på røven efter det velplaceret spark – og hvor han før lignede en overmoden tomat, lignede han nu noget der kun var en brøkdel fra at eksplodere – Gas blå i Bylden lå han og rallede – samtidigt forsøgte han med begge hænder at lokalisere bollerne – men pist væk var de.

 

Det gik helt galt da Ingolf´s far – Du ved slagteren nede fra hjørnet, hvis mor tilbage i 1920érne røg i spjældet fordi hun viste røv på Klampenborg station – Nå men slagteren den sut – han kunne selvfølgelig ikke lade vær med at more sig – Han hoppede rundt og slog sig på lårene af grin – Det blev for meget for Ronni´s far´s anden kone – Hende der ikke er mor til Ronni men til de 8 andre  – Hun tog Laila J´s mor´s dametaske (At hun overhovedet kunne løfte den, forbliver en gåde) – Nå! I svingning kom den og da farten var i nærheden af et overlydsfly´s tophastighed, slap Ronni´s far´s anden kone dametasken….

 Bagefter var alle i tvivl om slagteren overhoved nåede at fatte en skid – Tasken røg af sted – midt i slagterens største grineflip ramte tasken ham lige i kyssetøjet – aldrig er et smørret grin blevet tørret så hurtigt af – Slagteren gik i brædderne med et ordentligt brag – og hvor der før var tænder, sad der nu en velvoksen dametaske godt kilet fast - og hvis ikke Benny´s søster Betty – Du ved hende med de store forlygter??? – Nå ik! - Men hun nåede altså at vriste tasken ud af flaben på slagteren – lige inden han slog ”den sidste fis” .

Nu var det Ronni´s far´s tur til at lufte lattermusklerne – han skiftevis skreg af grin og jamrede over de manglende boller.

 

Balladen på parkeringspladsen stoppede først, da servetrussen bekendtgjorde at maden var serveret.  (I øvrigt var det Yrsa´s mor – Hende der til dagligt forpagter det lokale værtshus ”Laredo”)  

 

Nå! Men festen blev rigtig god og fortsatte til langt ud på natten :

 

Slagteren kunne ikke tygge kødet, så han fik natsuppen til hovedret.

Ronni´s far var så travlt beskæftiget med at lokalisere sine boller, at han gik sulten i seng.

Carlo´s mor´s kraniefinner blussede som belysningen på et horehus.

Karen K´s mor´s højre storetå fik is på.

Laila J´s mor´s dametaske overlevede slagterens tyggemuskler og syntes efter en del rengøring, at være lige så fin som ny.

 

Benny´s søster Betty blev senere på aftnen hædret for sin brave indsats, der reddede slagterens liv.

Og Cykelsmeden (det dumme svin) der startede det hele…. Ja! Han var rørt til tårer over de festlige indslag, aftenen havde budt på. 

 

Ja! Den aften var så sandelig lattermild…….     For dem der kan huske det.

 

 

Hvor var det i øvrigt jeg kom fra?????? Ohhh Jo! Det var jo dengang Verner (Egon´s far) var julemand i den lokale brugsforening…..

 

Ronni´s far! (som efter det famøse bryllup har overrasket alle i byen,,, Tænkl!! – I dag synger han sopran i det lokale kirkekor. - Ja! Man får helt myrepatter på armene, når han ruller sig ud ) .

Han (Altså Ronni´s far) sad en aften i baglokalet sammen med brugsuddeleren. Ikke at det var noget særsyn – Næ Nej! Det gjorde De sgu altid. Dog ikke om søndagen - før kl. 12.00 . 

 

Nå! Denne aften var anderledes end den plejer!  – Hvis Carlo´s mor ikke tidligere på dagen, havde udvist en speciel evne til at markere hendes tilstedeværelse. Ja! Så havde denne dag vel lignet alle andre.

Meeeeen! Jeg skal lige love for, at hun (Altså Carlo´s mor) fik sat fut i byen……….

 

Det startede med, at Carlo´s mor (godt ristet) kommer ud fra ”Laredo” . Om hun havde været der natten over?? Ja det vides ikke - men kraniefinnerne blafrede i et ihærdigt forsøg på, at holde hende på rette kurs - og det så næsten ud til at lykkes…. Hvis det ikke havde været fordi Heidi´s halvbror (Finn) fuldstændig umotiveret havde placeret sit skateboard, lige i Fruens ganglinie..

Det kan nok være der kom gang i kraniefinnerne da Carlo´s mor plantede sin højre fod på skateboardet.         Hu hej hvor det gik!

 Bagerens datter (Erna) undgik kun et frontalt sammenstød, fordi hun kastede sig op i Grønthandlerens kasse med hvidkål.

Da Erna vejer sådan cirka 175 kg. Ja! Så siger det sig selv, at hendes entre i kassen med hvidkål skabte en del postyr. Grønthandleren vendte det hvide ud af øjnene da han så kål og kasse blive forstøvet under Ernas vægt.

Han lignede en torsk i hovedet da han snappende efter vejret entrede fortovet for at besigtige skaderne. Lige foran ham lå Erna og rodede rundt på alle fire. – Da han kom tæt på hende kunne han høre hende spørge igen og igen ”Hvad skete der?” .

 

Nå! Tilbage til Carlo´s mor.. 

 

 Et stykke efter Grønthandleren står der en bænk..

I desperation over farten og det mulige sammenstød med denne bænk, traf Carlo´s mor en fatal beslutning.

Ikke bare for sig selv, men også for de 2 drukmåse der intetanende sad på bænken og nød en kølig pils.

 

Hun bøjede ned i knæene, satte af fra skateboardet og havde helt klart forestillet sig, at hun vil lande på benene, præcis der hvor hun hoppede af, alt imens det førerløse skateboard vil fortsætte sin færd.

Meeen!  Sådan gik det ikke….

 

Meget kan man sige om Carlo´s mor, men hendes evner udi fysikkens love er ret begrænset. Hvilket hendes lille stunt da også skulle blive et levende bevis på.

 

I hoppet kunne man ane et lille smil på Carlo´s mors læber. Selvtilfreds regnede hun med at det værste var ovre og at hun om få sekunder kunne fortsætte sin gang på fortovet.

 

Panikken bredte sig dog hurtigt da hun med rædsel måtte konstatere, at man ikke bare sådan kan gradbøje tyngdeloven.

 

Det kan godt være at skateboardet var lidt hurtigere henne ved bænken end hende, meeeen det var ikke meget.

Skateboardet sluttede sin færd imod et af bænkens ben og uden at gøre skade - Ja! Men det samme kan ikke siges om Carlo´s mor.

 

Tykke Keld og Elo sad på bænken og nød solens stråler.  – Begge var de tilfredse med resultatet af formiddagens indsamling af tomme flasker. Det havde givet penge nok til 4 kølige og tiltrængte pilsnere. - De nåede at løfte flasken til munden og udtrykke en skål for konge og fædreland, før katastrofen indtraf……

 

Carlo´s mor ramte stort set Elo og Tykke Keld på samme tid.        

  

Hvad der efterfølgende skete, er der selvsagt ingen af de 3 implicerede der er i stand til at snakke med om…

 

For dem der så det ske, vil resultatet af sammenstødet altid fremstå som uvirkeligt.

 

Bænken var selvsagt ryddet for personage. Midt på vejbanen lå en flaskehals tæt omsluttet af Elo´s gebis, Tykke Keld´s toupe lå sammen med kasketten 50 meter fra bænken, Carlo´s mors håndtaske var som en raket faret igennem ruden hos barberen og havde næsten forårsaget hjertestop hos hr. Olsen der sad midt i en klipning, Blomsterkummen som kommunens folk havde opsat for at glæde byens borgere Ja! Den var pulveriseret, først fordi Tykke Keld ramte den og dernæst fordi Elo ramte Tykke Keld.

Efter sammenstødet med Tykke Keld og Elo fortsatte Carlo´s mors luftfærd, om end farten var noget aftaget.

Et fortvivlet forsøg på at gribe fat i en nærstående lygtepæl mislykkes. Dog gjorde det, at Carlo´s mor fik ændret kursen så meget, at hun undgik et frontalt sammenstød med bagerens udstillingsvindue, men desværre ikke nok til at hun kunne undgå den række nye cykler, der stod ude foran cykelsmedens forretning.

Cykelsmeden der sad på lokum, da Carlo´s mor bragede ind i cyklerne. – Ja! Han lettede fra tønden i sådan en fart at han både glemte at tørre røv og spænde livrem.  – Ud igennem butikken gik det!!

Omkring 2 meter fra døren entrede cykelsmedens bukser, hans haser – Fandens! tænke han, lige inden han lettede fra gulvet og fløj. Han nåede lige at konstatere at yderdøren stod åben, inden han ramte Carlo´s mor med et drøn.

 

Hvis man nu skulle have fået den opfattelse, at der efter dette sidste sammenstød ville falde ro over gemytterne Ja! Så tog man grueligt fejl.

 

Carlo´s mor var meget fortumlet efter sammenstødet med cyklerne - og alt på hende var ude af kurs. Brillerne havde fundet hvile omkring den venstre kraniefinne, Plys hatten sad hvor brillerne skulle sidde, hendes kunstige tænder havde bids sig fast i kraven på hendes nyindkøbte silkekjole, der i øvrigt også var flået i stykker efter nærkontakt med et cykelstyr.

Sikken en redelighed!!! - Og som om det ikke var nok! - Ja! Så kommer cykelsmeden sejlende igennem luften – og det med røven først.    

Hold kæft et kys Carlo´s mor fik, da cykelsmedens røv plantede sig omkring hovedet på hende. Ikke bare forsvandt briller, plys hat og gebis - Nej Nej! Hele hovedet blev absorberet.

 

Cykelsmeden åndede lettet op da han konstaterede, at hans landing var rimelig blød. Ja! Han gav sig endda tid til at sidde og puste ud.

Efter kort tid fik han dog en fornemmelse af, at der skete noget imellem ballerne på ham. Han kikkede ned og der lå Carlo´s mor. – Det vil sige – Han kunne kun se noget af hende – Hvor fanden var hendes hoved????? Alt imens han tænkte denne tanke – Ja! Så skete der noget imellem ballerne på ham.

Carlo´s mor havde i desperation over de manglende muligheder for at trække vejret, klappet gummerne sammen om cykelsmedens boller – og dette i en grad der fik cykelsmeden til at reagere promte.

Hylende som en gris rettede han sig op – med begge hænder greb han reflektorisk efter sine boller, men Carlo´s mor havde bidt sig så godt fast, at hun fulgte med da han rejste sig op.

Gummernes greb om bollerne og tyngden fra resten af Carlo´s mor fratog Cykelsmeden et hvert håb om at producere flere børn.

Efter flere forsøg lykkes det dog cykelsmeden at få Carlo´s mor til at slippe grebet. Det lød et SVUP! Og imens Cykelsmeden lettet kunne rette sig helt op Ja! Så farede Carlo´s mors hoved tilbage imod asfalten. Hun gik ud som et lys….

Cykelsmeden nåede kun lige at konstatere tilstedeværelsen af sine boller, inden fruen vågnede op til dåd.

Og så tog fanden ved Carlo´s mor!!!!

I ekspresfart kom hun på højkant og olm som en tyr farede hun i flæsket på cykelsmeden.

Han fik sådan en på låget, at han genoptog sin flyvning fra tidligere.

 

Frit svævende og med en anselig fart, for Cykelsmeden af sted.

 

Egon´s far Verner havde stoppet bilen for at se hvad der skete ovre ved cykelsmeden.

Ja! Der sad Han – med tårerne trillende ned af kinderne, morende sig kosteligt over det vidunderlige øjeblik hvor Cykelsmedens røv kyssede Carlo´s mor.

Morskaben sluttede dog brat! Der lød et brag – og med et kunne Verner konstatere at Cykelsmeden havde henlagt sit korpus på køleren af hans bil.

Hvid i hovedet farede han ud af bilen, dels for at få et overblik over skaderne på bilen og dels for at gøre det begribeligt for cykelsmeden, at man ikke uden konsekvenser ligger og slænger sig på køleren af hans bil.

 

Synet der mødte ham vil med garanti forfølge ham resten af livet..  

 

Køleren lignede et stykke krøllet sølvpapir og det i sig selv var skræmmende, meeeen at se cykelsmeden - det slog alligevel alt…

Henslængt på køleren, på maven og med bukserne nede om anklerne, lå Cykelsmeden og jamrede. ”Forfanden hvor gør det ondt i mine boller” !!!!

 

Verner kom først nu til at kigge der hvor man er højest når man plukker jordbær. Føj for den lede! Det så grangiveligt ud som om Cykelsmeden havde skidt i bukserne.

Den første tanke var ” Havde han gjort det før eller efter nærkontakten med Carlo´s mors hoved”???

Nå Pyt!! Det måtte De sgu selv ordne…..

 

Ved fortovskanten stod Slagteren og slog sig på lårene af grin. I øvrigt mærkeligt at han tør – Sidste gang han gjorde det, blev hele stakittet ryddet ud af munden på ham - og hvis ikke den gæve Betty havde handlet snarrådigt Ja! Så havde han sgu slået den sidste fis…

 

Verner var lykkelig uvidende om Slagterens tildragelser ved hin bryllupsfest: I frustration tog han sin ene træsko af og kylede den efter Slagteren – Som en pil for den af sted – Og endnu engang fik Slagteren tørret et grin af hovedet. Træskoen plantede sig lige midt i kyssetøjet på ham. Det nyligt isatte gebis blev splintret i atomer og kun med nød og næppe undgik Slagteren af sluge disse kunstige partikler.

Overraskelsen og farten på træskoen sendte Slagteren til fuld tælling.

 

Verner nød et kort øjeblik sin træfsikkerhed og der undslap da også et par spinkle fnis fra ham.

 

Hvis ikke Urmagerens søn Elmer havde stoppet Verner Ja! Så havde Slagteren også fået den anden træsko og cykelsmeden var sendt ud på endnu en himmelfart. 

 

Det hele stoppede næsten lige så hurtigt som det startede.

 

Verner kunne med tårer i øjnene konstatere, at cykelsmedens landing på hans elskede bil krævede mange timers arbejde…

 

Cykelsmeden! Føj hvor han stank – Ja! Han fik skrabet sig selv ned fra køleren, hevet op i bukserne og gik jamrende over for at besigtige skaderne på hans boller..

 

Carlo´s mor var kommet på højkant og efter at have skrabet det meste lort af næsen, fundet sine briller, hat og gebis Ja! Så forsvandt hun ubemærket i sikkerhed på det lokale værtshus ”Laredo”.

 

Tykke Keld fik efter noget tid samlet sig selv, sin toupe, hat og andet løsøre sammen. Ør i hovedet fik han stavret sig over til bænken og satte sig. Dog først efter at han havde konstateret at der ingen umiddelbar fare var for flere flyvende objekter.

 

På trods af, at Elo kun havde fået en bajer svajede han rundt som i en kæmpe blæser. Fortvivlet søgte han efter sine tænder..  Endelig!!!! – Der lå de – med et godt greb om flaskehalsen på den bajer Elo havde siddet med da helvedet brød løs… En let afpudsning med snotkluden fra inderlommen og SWUP! – ind i gabet.. Han satte sig ved siden af Tykke Keld med et suk….

 

Hvad der i øvrigt blev af posen med de 2 sidste pilsnere samt den Tykke Keld havde haft i hånden? Ja! Det må på trods af en ihærdig eftersøgning, stå hen i det uvisse..

 

 

Hvem ved?? - Måske kommer der en fortsættelse...



0 Kommentarer
Skriv ny kommentar

Skrevet af: Jan WalterIsmael og alle de andre
Ismael og alle de andre. del 1.

Indledning.

Historien tager sin begyndelse for enden af en gade der løber så langt øjet rækker at se.

På hver side af gaden var forskellige træhytter klasket op. En uskøn blanding af noget der med rimelighed kunne betragtes som boliger for FAG og FOLK og så alt det der aldrig skulle have været andet end pindebrænde.

Plastik. Kaffesække, klude og palmeblade gjorde et ihærdigt forsøg på at skabe bare lidt adskillelse imellem matriklerne.

På hver side af den smalle vej var gravet en rende der skulle fragte vand og andre efterladenskaber væk. Renden var lige bred nok til at en uheldig person kunne ligge i den.

Det skulle være unødvendigt at sige at gaden stank som ind i helvede. En blanding af lort, gæret køkkenvand, kadavere af forskellig observans samt alt det man ikke lige kunne stadfæste…

Gadens beboere var en skøn blanding af erhvervsdrivende. Der var blikkenslagere, grønthandlere, slagtere, skomagere, kaffeshops, krydderihandlere, barberer, kludesamlere, smede, cykelsmede, fiskehandlere og et væld af andre tiltag der havde til formål at plukke forbipasserende for penge…..

Med til gadebilledet var et hav af køer der lå og fedede den midt på vejen eller stod og åd plastik i den tro at det var friskhakket roer, et utal af mølædte hunde der ustandseligt fnattede sig og gøede, store flokke af høns der gik og pikkede i jorden for at finde noget at æde og sidst men ikke mindst var der et hav af børn og andre mennesker…………

Oven over gaden sendte solen stråler ned… Ingen af dem nåede gaden… Næ Nej! – En tyg dis af støv, røg og andre partikler lå som en dyne henover hele området.. Så det var kun varmen… den ulidelige varme… der uhindret kom igennem….

Som besøgende blev man åndeløs af stank og varme……..

 

Som det skulle fremgå så befinder vi os ikke ligefrem i den mest farverige del af byen…. Dermed ikke sagt at så sker der intet………….

 

Kapitel 1.  Sæbekassebilen

 

Ismael var lige blevet færdig med at skrue det sidste hjul på sæbekassebilen. En lang og sej byggeproces var tilendebragt…..

To skridt tilbage for at nyde synet… - Ud af øjenkrogens venstre side kan Ismael registrere at smedens datter kommer vadende som om hun ejer hele gaden. På hovedet har hun en ordentlig dusk pindebrænde som skulle hjem til faderens esse..

Ismael har altid syntes at smedens datter var noget af det grimmeste gaden kunne byde på. Ikke bare var hun så omfangsrig at der skulle 2 sammensyet sarier til at dække bare det mest nødvendige, men hendes ansigt var så oppustet at det var en gåde at hun overhoved kunne bruge øjnene til at navigere med….

Uden at værdige omgivelserne nogen opmærksomhed kom hun nærmere… - Til sin skræk opdagede Ismael at hun havde direkte kurs lige imod sæbekassebilen.

Shit! – Nåede han lige at tænke før smedens datter trådte på den bagerste del af sæbekassebilen. Mange andre sæbekassebiler vil med garanti være blevet pulveriseret under plastiksandal og vægt, men Ismael forstod at bygge kram.. Til gengæld betød det så at bilen kom til at fungere som et skateboard……………

Med et tryk på flere hundrede pund fra højre fod blev bilen sendt af sted i sådan en fart at Ismael knapt registrerede det…….

Smedens datter var selvsagt ude af balance og reflektorisk sender hun begge arme fremad, stadig fastholdende den store dusk pindebrænde. Da armene var ca. 30 grader foran kroppen måtte hun slippe hvad hun havde i hænderne….

Så for fanden! – Nu er ikke bare en sæbekassebil i fri dressur, men også en stor dusk pindebrænde……..

Halløjsa! – Her er vist lagt op til ballade….

 

Smedens datters højre fod tog den venstre med sig og Ismael kunne vantro tilse at matronens legeme, i udstrakt tilstand befandt sig vandret ca. en halv meter over fast grund…

Umuligt! – nåede han lige at tænke før hun landede på ryggen med et gevaldigt brag og et pust fra den sammenpresset krop der kunne få en hvalros til at grimmes af misundelse.

Da støvet havde lagt sig lidt kom Ismael så meget til hægterne at han kunne reagere.. På den ene side var han ved at dø af grin af matronens kortvarige himmelflugt og hendes nuværende position på ryggen… Lignende en humørsyg skildpadde der fortvivlet forsøgte at komme om på maven…

På den anden side var han så arrig over den behandling hans nyistandsatte sæbekassebil havde været ude for……

Mens han stadig fnisede, sparkede han arrigt til det der lignede en støvbunke som umotiveret lå på gaden….. For sent opdagede han at det var en nylagt lort fra en af de satans køer.

Er I så færdige venner!! – Nu var der en sæbekassebil, en ordentlig dusk pindebrænde og en frisklagt ko lort på spil – Frit svævende i alle retninger.

 

Kolorten sejlede igennem luften og ramte med et smæld indehaveren af kaffeshoppen på den anden side af gaden.

AV! – For en kindhest jeg da lige fik! – Nåede kaffeshoppens mor lige at tænke inden hun væltede om på siden. – Turisten der lige havde rakt hånden frem for at tage den kop kaffe han havde bestilt kunne måbende konstatere at kaffeshoppens mor var pist væk… Glasset med kaffe svævede kortvarigt frit i luften før det splintres mod disken. – ”Hvad fanden sker der her”?  Var den eneste naturlige tanke turisten kunne komme på.. Han lænede sig ind over disken for at se hvor fanden kaffeshoppens mor blev af..?

På gulvet bag disken lå hun, med øjne der klart indikerede at hun ikke fattede en skid af hvad der lige var passeret.

Hun satte sig fortumlet op og med hjælp fra turisten forsøgte hun at få stykket hændelsen sammen.

 

Er det nødvendigt at sige at Ismael var over alle bjerge… Han skulle ikke have klinket noget med det koleriske kvindemenneske..

 

Samtidigt med at hun og turisten tog et view over gadebilledet, tog kaffeshoppens mor hånden op til højre kind.. – Hun syntes godt nok der lugtede af ko lort, men det var vel en af de satans køer der havde skidt lige uden for kaffeshoppen.

Da hånden ramte kinden blev hun helt PAF!!! – Hvad er det??? – Prøvende stak hun hånden op til tuden og snusede indad. –Føj for den lede!!! – Ko lort!!!

Hun blev helt vild og turisten trak sig klogelig tilbage, tænkende ”De er sgu da sære her i gaden”!

 

Kaffeshoppens mor lod ko lort være ko lort. Hun var som et lyn ude på gaden. ”Hvor fanden er den satans ko der går og skider pæne folk i hovedet”??

Hun spotter en ko der intetanende lå og tyggede drøv. For sent når den at reagere… - Et velrettet spark i røven fik på rekordtid koen fra liggende til opretstående. – ”Her er der vist ingen grund til at blive” – tænkte den, samtidigt med at den galoperede derud af….

Kaffeshoppens mor stoppede op og ømmede sig. Foden gjorde ondt.

Der stod hun… - med lort på kinden og en øm fod.

Hendes øjne vandrede rundt til de nærmeste huse i et forsøg på at lokalisere de højlydte fnis… Men alle tav klogelig når blikket faldt på deres bolig.

Humpende på foden og med lort i hele hovedet gik hun tilbage til kaffeshoppen..

 

Ismael dukkede op lidt længere nede af gaden, på jagt efter sæbekassebilen… - Som ramt af lynet stoppede han op… ”Kan det virkelig være min sæbekassebil der har lavet alt dette her”???

Han trak sig klogelig ind i skyggen. Han skulle sgu ikke tilkendegive at det var hans sæbekassebil… - Det lignede jo et middelsvært bombenedslag…….    

 

Vi skruer lige tiden lidt tilbage så vi kan tage del i sæbekassebilens førerløse køretur…..

 

Da sæbekassebilen forlod smedens datters højre fod, fortsatte den i ekspresfart. - Forbi Grønthandleren og direkte ind i den stolpe der var forudsætningen for, at taget på Ramis hus sad hvor det sad…

Rami var en aldrende mand der i sin ungdom havde været engelsk soldat… Tropehjælmen fra hin tider var stadig fast inventar på Ramis hoved.. – Her sad han så…. Højt oppe i alderen, nydende sit otium på en bastmåtte….

Konen havde gjort vandpiben klar og Rami var i fuld gang med at tænde op… Gløden fra kullet lyste lystigt op da Han tog det første drøn på snaden. – med et saligt smil tænkte han ”Hu hej hvor det går”!!

Da Rami skulle følge første sug op med nummer to… Ja! – Så skete katastrofen. – Ikke en ærlig tanke nåede han at tænke før hele lortet ramlede ned om ørerne på ham…

 

Sæbekassebilen ramte stolpen, for derefter at ændre kurs, direkte imod den fine vandpibe Rami havde købt på en rejse til Persien…

Vandpiben blev pulveriseret i kontakten med bilen og kun en reflektorisk handling fra Ramis tandløse gummer gjorde at slangen blev hvor den var.

I et sidste forsøg på at fortrænge virkeligheden tog Rami endnu et drøn på slangen… Piben måtte være gået ud…. – Nul røg..

Med slangen i munden løftede Rami blikket opad. Dette kun for at se taget ramle.. I dette øjeblik var det ikke just intelligens der lyste ud af de gamle øjne…

 

Ramis kone, der kortvarigt havde været på indkøb hos Grønthandleren blev hidkaldt af larmen..

Målløs kunne hun betragte den store bunke stolper og palmeblade… Jamen! – Sikken en uorden! – Var hendes første tanke.. Dernæst antog hendes øjne karakter af noget bundløst.. – Noget man ellers kun ser hos får….

 

Midt i virvaret hørte hun en masse edder og forbandelser… Hun joggede op i bunken.. ”AV! For helvedet” – Du træder på min hånd…

Det lød godt nok som Rami – tænkte hun, dog lød det som om han talte igennem et rør eller havde munden fuld af et eller andet…

 

Da Rami blev gravet fri var han som en olm tyr… - Vandpibeslangen der stadig dinglede fra mundvigen slog flere slag, præcis som en elefantsnabel…

Ramis falkeblik ramte den anden side af gaden…. ”Hvad fanden”! – Står den lille Mokke (Cykelsmedens kone) ikke og slår sig på lårene af grin?.. Lidt fortumlet forsøger Rami at spotte grunden til Mokkens lattermildhed…

Der gik en rum tid før det trængte ind…. – ”Det er sgu mig hun står og griner af”! – Konklusionen var stort set kun lige født da Rami, godt tosset, griber det han tror er et blikvandfad… Af sted på Freesbee maner farer fadet.. Fra Ramis kone kommer sære lyde. – først da opdager Rami at han har taget gruelig fejl af fadene… - Af sted havde han sendt et arvestykke der fulgte med i medgift, da de blev gift… ”Nu er jeg på røven”! – Tænkte han… Et kort blik på konen underbyggede tanken.. Konen snappede efter vejret, grangiveligt som en landsat torsk..

To aktive tanker stod i kø i Ramis hoved.. ”Skal jeg tage benene på nakken og krybe i skjul”? Eller ”Skal jeg blive og se resultatet af mit kast”? – Af uransagelige grunde valgte Rami det sidste….

 

Fortsættes



0 Kommentarer
Skriv ny kommentar



TalkActive Blog - Copyright 2008 - Talkactive ApS - all rights reserved.